Kortbasen samler hele handlen ét sted. Fra kontakt og betaling til levering og udbetaling, enkelt og sikkert for både køber og sælger.
Køber du kort? Læs hvordan du køber på Kortbasen
Start med at vælge om du vil sælge dine kort på auktion eller med en fast pris, også kaldet claim. Vælger du auktion, sætter du et sluttidspunkt og en startpris for hvert kort, og vælger du claim, sætter du en fast pris.
Uanset om du sælger på auktion eller claim, kan du uploade så mange kort til annoncen, som du har brug for. Tilføj billeder, beskrivelse og pris af hvert kort.
Kortbasen scanner automatisk billederne for at hente information og priseksempler på kortet, som du kan bruge for at gøre oprettelsen endnu nemmere.
Du bestemmer selv om du vil tilbyde levering eller afhentning af dine kort og hvilke fragtfirmaer, du vil tilbyde at sende med.
Kortbasen samarbejder med DAO og GLS, og vi anbefaler altid at tilbyde én af disse to, hvis du tilbyder levering.
Køber betaler for kort og levering direkte gennem Kortbasen. Gebyret for Kortbasen Garanti betales også af køber, så du som sælger modtager det fulde beløb af din salgspris.
Køber vælger og betaler for fragten udfra de leveringsmuligheder, du tilbyder. Tilbyder du DAO eller GLS, modtager du automatisk en label, som du kan bruge til at sende kortene.
Når kortene er leveret eller afhentet, har køber 24 timer til at tjekke, at alt er som det skal være. Så snart dette er gjort, udbetales pengene til din Kortbasen-konto, og du kan enten udbetale til din bankkonto eller bruge pengene til senere køb.